Utilfredshed med sænkning af reparationsgrænsen

Den netop indgåede finanslovsaftale mellem Venstre-regeringen, Liberal Alliance, De Konservative og Dansk Folkeparti betyder en genindførelse reparationsgrænsen på 65 procent. Det skaber stor utilfredshed og ærgrelse hos diverse autoerhverv, der mener, at det er en ulogisk og direkte beskæftigelseshæmmende lov. Håndværksrådet, SKAD og Autobranchen Danmark går forrest i protesterne mod finanslovsaftalens fastholdelse af den lave reparationsgrænse.

Med denne lovændring må trafikskadede biler aflives, hvis prisen på reparationen overstiger 65 procent af bilens handelsværdi inden trafikskaden. Det er ifølge chefkonsulent i Håndværksrådet en aflivning af en masse levedygtige biler. ”Det er ærgerligt, at regeringen sammen med resten af blå blok vælger at lade reparationsgrænsen på trafikskadede biler falde til 65 procent ved årsskiftet. Dermed totalskader man administrativt ca. 3000 biler, som ud fra et miljøhensyn burde være repareret. Samtidig skrotter man reelt en lang række arbejdspladser og lærepladser i autoreparationsbranchen,” lyder det fra Lars Magnus Christensen. Ifølge Christensen totalskader forligspartierne omkring 3000 levedygtige biler, hvilket både går ud over miljøet og beskæftigelsen i autobranchen.

En enorm miljøbelastning

Genindførslen af reparationsgrænsen på 65 procent er særdeles miljøskadeligt, idet cirka 3000 biler efter sigende vil blive skrottet og dermed erstattet med ny-producerede biler, sådan lyder en del af kritikken fra flere stemmer i debatten. I de to foregående år, 2014 og 2015 har grænsen for, hvornår en bil kvalificerer sig til reparation frem for totalskademærkning ligget på 75 procent af bilens værdi før skaden.

At der overhovedet eksisterer en reparationsgrænse fastlagt af politiske forligsparter, skaber under hos Lars Magnus Christensen. ”Reparationsgrænsen er i forvejen en politisk fastsat og unaturlig grænse for, hvor skadet en bil må være for at blive repareret. Hvad værre er, så sættes reparationsgrænsen per 1. januar 2016 ned til 65 pct., hvilket vil medføre endnu større bilspild og dermed øget CO2-belastning, når nye biler produceres til erstatning for de knap 3000 ekstra skrottede biler, som sænkingen vil medføre sammenlignet med i dag,” udtaler Christensen.

Tabte arbejdspladser

Direktør for AutoBranchen Danmark, Jens Brendstrup mener ligesom Håndværksrådet, at en fastholdelse af reparationsgrænsen på 75 procent havde gavnet både miljøet og beskæftigelsen. ”Vi konstaterer med betydelig skuffelse, at en ændring af reparationsgrænsen ikke er en del af regeringens finanslov. Det undrer os, da en fastholdelse af den højere grænse for, hvornår en beskadiget bil skal erklæres totalskadet er en nem, effektiv og billig måde at genskabe de arbejdspladser, som er gået tabt på landets autoværksteder. Derudover er der en markant miljøforbedring forbundet med forhøjelsen af reparationsgrænsen,” fortæller Jens Brendstrup.

Autobranchen Danmark har i samarbejde med øvrige aktører fra autoerhvervet for nylig præsenteret regeringen for en rapport, der dokumenterer den positive effekt forhøjelsen af reparationsgrænsen har haft på beskæftigelsen de to foregående år. Det fremgår af dokumentationen, at grænsen på 75 procent har skabt et stort antal jobs på Danmarks autoværksteder, og at en tilbagevending til 65 procent vil være lig med en nedlæggelse disse arbejdspladser.  ”Med regeringens ambitioner om at skabe vækst og jobs er det uforståeligt, at man ikke har fastholdt grænsen på de 75 procent i finansloven for 2016,” fastslår Jens Brendstrup, der ufortrødent fortsætter arbejdet med at få budskabet til at sive igennem til politikerne på Christiansborg.

Pilotprojekt skal få bilister til at undgå myldretiden

Nye skilte er dukket op langs de danske motorveje, og de har et særligt budskab til landets mange kørende pendlere. Med smileys og anbefalinger om køretidspunkter uden for myldretiden, har Vejdirektoratet igangsat et pilotprojekt, der skal undersøge, hvordan man får bilisterne til at undgå de lange køer i morgentimerne. Der er tale om et projekt af fire ugers varighed, hvor det vil vise sig, hvor fleksible de daglige pendlere er, når det gælder kørselstidspunkter. Projektet blev lanceret fredag d. 4. november på seks udvalgte strækninger i byerne Aalborg, Roskilde, Kalundborg, Fredericia og Esbjerg, og løber efter sigende frem til start december 2016.

Undgå trængsel i morgentimerne

Resultaterne af Vejdirektoratets pilotprojekt er helt og aldeles afhængige af pendlerne og deres velvilje til at ændre adfærd for derved at undgå de endeløse bilkøer. Skiltene giver i disse dage vejledning om, hvordan den værste myldertidstrafik afhjælpes om morgenen, hvor budskabet lyder, at bilisterne enten bør kør lidt før eller lidt senere, end de plejer. Skiltene på de seks valgte teststrækninger er naturligvis tilpasset efter, hvordan myldertiden forholder sig (hvornår den er værst) i de respektive områder. De udvalgte strækninger har netop det til fælles, at trængslen begrænser sig til myldertiden i morgentimerne.

Problemets kerne er lige nøjagtigt, at rigtig mange mennesker kører både til og fra arbejde nogenlunde samtidigt. ”På flere vejstrækninger opstår der korte køer, fordi rigtig mange kører samtidig særligt om morgenen og om eftermiddagen. Det vil vi gerne forsøge at løsne op for, så alle kan komme lidt hurtigere frem. Derfor undersøger vi, om nye skilte kan få de bilister – som har mulighed for det – til at køre lidt tidligere eller senere, end de plejer ” udtaler trafikdirektør i Vejdirektoratet, Niels Tørsløv om baggrunden for projektet.

Kan man få bilister til at ændre adfærd?

Det kræver i sagens natur velvilje af en vis størrelse, hvis projektet skal have nogen reel effekt. Det er Vejdirektoratets forhåbning, at skiltene med de klare anbefalinger til fordelagtige kørselstidspunkter kan ændre bilisternes vaner, så der ikke i samme omfang opstår kødannelse og trængsel på vejene. ”Vi har lagt en del arbejde i at designe og teste de nye skilte. Men nu skal de bestå deres prøve på vejene. Vi vil i de næste tre uger holde øje med, hvorvidt de nye skilte hjælper med at fordele trafikken bedre”, lyder det fra Tørsløv. Pilotprojektet inkluderer udover skiltene også en række testbilister, der på de udvalgte strækninger overvåges og interviewes om deres oplevelse af de nye tiltag. Nogle af testbilisterne er endda blevet udstyret med aktivitetsarmbånd, som måler deres fysiske reaktion, når de holder i kø.

Spørgsmålet er, om det i det hele taget er muligt at få det arbejdende pendlerfolk til at bryde kørselsvaner, der i sidste ende betyder ændrede arbejdstider. Det er 31 procent af bilisterne ifølge Vejdirektoratets meningsmåling faktisk villige til. Hvis det betyder kortere rejsetid, vil 31 procent af pendlerne i de udvalgte områder altså gerne ændre deres afrejsetidspunkt. Det tyder således på, at der er reel mulighed for at løsne op for den største morgentrængsel.